Foredrag med professor Niels Christian Hvidt

Kom med når Oasehøjskolen inviterer på et spændende og tankevækkende foredrag

10. december kl. 19.00 i Arena Midt
 (Hasselvej 15, 8620 Kjellerup)

Man skulle ikke tro, at der var en sammenhæng mellem krop, psyke og sjæl i Danmark? Hvis vi har problemer med kroppen, går vi til lægen. Hvis vi har problemer med psyken, går vi til psykolog. Og hvis vi føler, vi har et åndeligt problem, går vi måske til præsten. Vi har delt det op. Hver sin fagperson til hvert sit område. I det moderne sundhedsvæsen bliver vi ikke mødt som hele mennesker. Det er netop dét problem, som professor i eksistentiel og åndelig omsorg, Niels Christian Hvidt, i mange år har forsket i. Foredraget bygger på 10 års forskning, som Hvidt har været leder af. Tankevækkende resultater, der viser, at tro faktisk kan flytte bjerge. Mennesker med tro har en lavere sygdomsrisiko, lever længere og har flere ressourcer at trække på under krise. Glæd dig til et foredrag, hvor du kan blive både klogere og udfordret på sammenhængen mellem tro og helbred.

Pris kun 50 kr. pr. person
Køb
billet på Arena Midts hjemmeside

Biografi

Niels Christian Hvidt er professor i eksistentiel og åndelig omsorg, theol.dr., født 1969, i 1997 cand.theol. fra Københavns Universitet efter tildeling af KUs guldmedalje for opgaven »Profeti og åbenbaring«. Han forsvarede sin doktorgrad ved Gregoriana Universitet i Rom i 2001. Forskning og undervisning i Rom og Chicago til 2006, ansat ved SDU siden; Fellow ved Freiburg Institute for Advanced Studies 2012-14, Professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Ludwig Maxilian Universität München 2013-2014. Forfatter til flere bøger, bogkapitler, samt over 75 peer reviewe- de videnskabelige artikler.

Hunger Games - hvor går grænsen mellem retfærdig og uretfærdig krig?

Sogneaften, tirsdag den 27. oktober kl. 19.30 i Sognehuset i Ans v/ sognepræst Merete Møllmann Boye Forfatteren Suzanne Collins, voksede op med en far, der var officer i det amerikanske forsvar, og gennem ham blev hun tidligt interesseret i krigshistorie og særligt i mekanismerne bag krig. Hun har skrevet den populære ungdoms-trilogi Hunger Games, som rummer en aktuel diskussion af, hvornår voldsanvendelse er retfærdig, og hvornår den ikke er - samt af, hvornår krig er at foretrække frem for tyranni. Hunger Games foregår i et samfund, hvor en kreativ elite har magten i landet Panem. Landets navn er inspireret af den latinske sætning panem et circenses - brød og skuespil. Folkene uden for hovedstaden sulter, mens eliten lever i luksus og ofte er beskæftiget inden for tv og underholdning. (Man behøver ikke have kendskab til Hunger Games for at får noget ud af foredraget). Merete Møllmann Boye bor i Ans og er sognepræst i Hobro.